• Politi undersøger mistænkeligt forhold ved universitet

    Source: BDK Borsnyt / 11 Aug 2025 04:59:38   America/Los_Angeles

    Københavns Politi er mandag eftermiddag til stede på Københavns Universitet Amager (KUA), hvor man undersøger et mistænkeligt forhold. Det oplyser politikredsen på det sociale medie X. Politiet skriver, at man ikke kan oplyse yderligere om sagen for nuværende. KUA ligger på Njalsgade i den nordlige del af bydelen Ørestad. Af Københavns Universitets hjemmeside fremgår det, at langt størstedelen af universitetets bacheloruddannelser først har studiestart i uge 35, som er i slutningen af august. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/politi-undersoeger-mistaenkeligt-forhold-ved-universitet
Share on,